Alverdens sprog: engelsk, dansk, tysk, fransk, spansk, italiensk,
portugisisk, svensk, norsk, russisk, tjekkisk, polsk, kinesisk, japansk m.fl.
Ring for at høre nærmere på 9816 0499 eller bestil vores nye brochurer

Noget om sprog

Dansk
Dansk, svensk, norsk og islandsk udspringer fra et fælles skandinavisk sprog. Dansk og svensk tilhører den østskandinaviske dialekt, og norsk og islandsk tilhører den vestskandinaviske dialekt. Dansk tales i dele af Tyskland, ydre områder af Grønland og Færøerne. Dansk bruger det samme alfabet som norsk, dvs. det romerske alfabet + æ, ø og å.
 
Engelsk
Engelsk tales i USA, Strobritannien, Australien, Canada, New Zealand, Sydafrika, Indien og mange andre lande og er det mest udbredte sprog i verden. Det har større ordforråd end noget andet sprog og har ligeledes mange lånte ord fra andre sprog. Faktisk indeholder det engelske sprog mere end 1 million ord inkluderet slangudtryk.
 
Tysk
Tysk er det talte sprog i Tyskland, Østrig og Schweiz. Det tales også i dele af Østeuropa, USA, Sydafrika og andre lande. Tysk bruger det romerske alfabet, og alle navneord begynder med stort.
 
Fransk
Fransk er det officielle sprog i Frankrig, Belgien, Schweiz, Canada, nogle afrikanske lande og kolonier. Fransk bruger det samme alfabet som engelsk.
 
Spansk
Spansk er det officielle sprog i de fleste latin amerikanske lande selvom det enkelte lands befolkning overvejende består af folk der som modersmål har et oprindeligt indiansk sprog. I Brasilien tales der portugisisk. Den korrekte betegnelse for det spanske sprog er castiliansk. Sproget kom til Latinamerika med Cristobal Columbus. Siden da har castiliansk udviklet sig forskelligt inden for de latinamerikanske regioner. Det spanske sprog i Argentina har en mere rytmisk intonation end de hårde toner i det oprindelige castilianske, men den grundlæggende syntaks og struktur fra det castilianske er bevaret i næsten alle de latinamerikanske lande. Castiliansk tales i det meste af Spanien med undtagelse af enkelte regioner som fx Catalonien hvor man før Franco talte den spanske dialekt catalansk og senere igen har inddført catalansk som modersmål. Hver region i Spanien har sin accent af det spanske sprog, og i regionen Aragón siges det at man taler "det pæneste castiliansk". Spansk er et af de mest talte sprog i hele verden, og selv under en rejse i USA er det en fordel at kunne lidt spansk. Omvendt sker der i det mexicansk-spanske en kraftig integration af engelsk-amerikanske ord som ikke findes i det spansk-castilianske ordforråd.

Baskisk
Baskisk er et helt enestående sprog. Det tales af omkring 700.000 mennesker i Pyrenæerne, heraf bor 600.000 i Spanien, resten i Frankrig. Baskisk minder ikke om nogle andre sprog noget sted i verden og tilhører således ikke nogen sprogfamilie.
Det er nærliggende at antage, at baskisk er resterne af et eller flere sprog, som har været udbredt i Europa, før den indoeuropæiske invasion. Omkring år 2000fvt var baskerne helt omringet af indoeuropæerne, i første omgang keltere, senere såvel romanske som germanske folk.

Det må antages, at det er fordi baskerne har levet i utilgængelige bjergegne, at deres sprog ene af alle i Europa har overlevet invasionerne fra øst. Når baskerne den dag i dag kæmper en frihedskamp mod først og fremmest spanierne, kan det ses som en reaktion ikke blot mod den nuværende Spanien, men faktisk mod hele den indoeuropæiske invasion, som i 3-4000 år har været dominerende i hele Vesteuropa + det meste af Østeuropa med.

De fleste baskere er tosprogede, idet de lærer spansk eller fransk i skolerne. Det latinske alfabet er i brug. Men prøv ikke at gætte meningen af en skrevet tekst - det er komplet umuligt, idet absolut ingen ord (bortset fra enkelte låneord) minder om ord fra andre sprog. 

Italiensk
Italiensk er det officielle sprog i Italien. Det tales i Schweiz, Nordafrika og mange andre dele af verden. Der er mere latin idet italienske sprog end i noget andet sprog. Italiensk har ikke bogstraverne j,k,w,x og y i alfabetet.
 
Russisk
Russisk er det officielle sprog i Rusland. Det tales også i et antal nære nabolande. Alfabetet er cypriotiske som kommer af det græske alfabet. Russisk er kendt for dets mange lange ord.
 
Polsk
Polsk er det officielle sprog i Polen, men tales også i dele af Rusland og USA (faktisk findes der flere millioner indfødte polsktalende i USA). Det bruger normalt det romerske alfabet med et stort antal specielle tegn der indikerer udtalen. Sproget er tæt relateret til tjekkisk og slovakisk.
 
Kinesisk
Cantonesisk tales i det sydlige Kina og indeholder 6 hovedtoner. Mandarin tales i midt- og Nordkina og indeholder 4 hovedtoner. Der findes over 40.000 skrifttegn i det skrevne sprog. Kinesisk er det sprog der tales af flest mennesker i verden. Engelsk rangerer som nummer to og spansk som nummer tre.

Japansk
Japansk tales af omkring 125 millioner i Japan. Det japanske sprog har i hvert fald været benyttet siden år 700. Ældre indskrifter findes på en blanding af japansk og kinesisk. Det japanske sprog kan ikke med sikkerhed kan placeres i nogen sprogfamilie. Man har spekuleret over talrige teorier - en af de mere holdbare er en eventuel forbindelse med de såkaldte Altaiske sprog (tyrkisk-mongolske). Der er heller ikke enighed om, hvorvidt japansk er beslægtet med koreansk - det ville ellers være logisk, når man ser på landkortet.

Japansk er først og fremmest et selvstændigt sprog, med en egen struktur og eget ordforråd. Imidlertid er japansk på flere punkter blevet meget påvirket af kinesisk. For eksempel menes hele 60% af det japanske ordforråd at være af kinesisk oprindelse. Dette høje tal skal dog ikke forlede én til at tro, at japansk derved blot er en aflægger af kinesisk. Til sammenligning stammer 55% af det engelske ordforråd fra latin. Et sådant procenttal siger ikke særligt meget - dels fordi ordene jo tilpasses det aktuelle sprog med hensyn til udtale, bøjning osv - og fordi det i alle sprog først og fremmest er de mere sjældne ord, som lånes - de helt centrale ord i et sprogs ordforråd fylder måske ikke meget i ordbogen, men bruges hele tiden.

Det japanske skriftsprog ligner umiddelbart kinesisk, det er ikke så mærkeligt, for japanerne begyndte at bruge de kinesiske skrifttegn for omkring 1500 år siden. I dag bruges i princippet hele fire skriftsystemer, som japanske skoleelever er nødt til at lære: Kanji er de kinesiske skrifttegn, som bruges til betydningsbærende ord, Hiragana bruges til grammatiske ord, endelser og artikler. Katakana bruges til at skrive udenlandske låneord og i lydmalende udtryk. Disse skrifter skrives traditionelt i lodrette rækker, fra oven og nedefter - fra højre mod venstre. I nyere tid anvendes vandret skrift dog mere og mere - fra højre mod venstre. De kinesiske skrifttegn (kanji) er i virkeligheden meget komplicerede, idet samme tegn kan have såvel forskellige betydninger som forskellige udtaler. Romaji er japansk skrevet med det latinske alfabet. (Fra venstre mod højre.)

Det er karakteristisk for det japanske sprog, at lydmalende ord (onomatopoietika) bruges i meget høj grad. Talrige dyr er opkaldt efter den lyd, de frembringer, og det gælder også værktøj og mange andre ting.

Udover en masse bilmærker og andre produktnavne, har vi fra japansk bl.a. lånt ordene: kimono, sukiyaki, jiu jitsu, karate, samurai, harakiri og kamikaze.

Det særlige lyse ainu-folk i det nordligste Japan, taler et sprog, blot kaldet ainu, som tilsyneladende ikke er beslægtet med andre sprog i hele verden. Sproget er ved at forsvinde, tales kun af få hundrede mennesker. Ainu-folket er efterkommere at folk, som har beboet det nordlige Japan, og efter år 700 er blevet trængt af japanerne. Enkelte sprogforskere mener, at ainu-sproget eventuelt kan være indoeuropæisk.

Koreansk
Koreansk tales af omkring 70 millioner i både Nord- og Sydkorea. Desuden findes koreansktalende minoriteter i bl.a. Kina, Japan og Rusland. Koreansk er et af de sprog, som ikke med sikkerhed kan henføres til en af de store sprogfamilier. Koreansk har af forskellige sprogforskere blandt andet været sat i forbindelse med kinesisk, polynesiske sprog og japansk. En teori, som har nogen opbakning i dag, er at koreansk er en nordøstlig aflægger af den altaiske sprogfamilie, som ifølge teorien omfatter de tyrkiske, mongolske og tungusiske sprog. De i dag næsten uddøde tungusiske sprog omfattede for nogle årtusinder siden bl.a. Manchu, som taltes i Manchuriet - og Manchuriet grænser jo op til Korea.

Arkæologiske undersøgelser viser, at Korea indtil omkring år 4000fvt var befolket af jægerfolk, bl.a. Eskimoer og Ainu, da et nyt - altaisk?- folk rykkede ind. Det nye folk etablerede i løbet af nogle årtusinder et stærkt kongerige, og siden år 700 har Han-dialekten, som blev talt omkring byen Seuol været det dominerede sprog i hele Korea. Det har udviklet sig til nutidens koreansk.

For en sikkerheds skyld vælger de fleste sprogforskere indtil videre at betragte koreansk som et selvstændigt sprog, uden sikkert slægtskab med andre sprog.

Korea blev delt i Nordkorea og Sydkorea i 1945. Befolkningerne nord og syd for grænsen kan sagtens forstå hinanden (i hvert fald hinandens sprog!), selvom der er en vis dialektforskel. De to lande fører dog hver sin sprogpolitik. I Nordkorea er anvendelsen af kinesiske skrifttegn helt ophørt, og man forsøger fra politisk hold at udrydde kinesiske fremmedord og fremme et "rent" koreansk sprog. I Sydkorea lærer skoleeleverne kinesiske skrifttegn sideløbende med deres eget alfabet (+ i stigende grad engelsk), og der er ingen officiel politik med at rense sproget for fremmedord.

Vietnamesisk
Vietnamesisk tales af omkring 65 millioner i Vietnam, hvilket svarer til 90% af befolkningen. (Resten taler bl.a. kinesisk eller Thai.) Vietnamesisk kan ikke med sikkerhed henføres til nogle af de store sprogfamilier, men i nyere tid er vietnamesisk sat i forbindelse med Mon-Khmer familien (som tales i nabolandet Kampuchea.)
Ligesom bl.a. Japan og Korea har Vietnam været under kraftig kinesisk indflydelse - Vietnam var under kinesisk styre i over 1000 år, fra 111fvt til 939 - og vietnamesisk er ikke uventet fyldt med kinesiske låneord. Det forhold vanskeliggør udredningen af sprogets slægtskabsforhold, men det står i hvert fald klart, at vietnamesisk ikke er beslægtet med kinesisk, trods de mange låneord. I de seneste århundreder har vietnamesisk også lånt fra fransk og engelsk. Fransk var officielt sprog i Vietnam i over 80 år - frem til 1945.

I mange århundreder har skriftsproget været kinesisk, omend et særligt vietnamesisk skriftsprog også har været i anvendelse. Dette vietnamesiske skriftsprog kaldes Chu' Nôm, og minder overfladisk meget om kinesisk. Siden er det latinske alfabet imidlertid blevet indført af vestlige kolonimagter, og det har stigende anvendelse i dag.

Der er en vis dialektforskel mellem nord og syd, det "officielle" sprog er baseret på Hanoi-dialekten. De ca. 10% af Vietnams befolkning, som har andre modersmål, har et vist kendskab til vietnamesisk.

De fleste vietnamesiske ord er enstavelsesord. I mange tilfælde duplikeres de dog, f.eks. tùng-tùng (tromme) og cào-cào (græshoppe). 

Bemærk venligst at vi tilbyder undervisning i andre sprog end ovenstående.
-----------------------------------------------------------------------------------
Sprogfamilier
De nuværende sprog er her opdelt i en række sprogfamilier. Der hersker ikke enighed blandt sprogforskere om denne opdeling. Tallene angiver et omtrentligt antal mennesker, som har sprog fra sprogfamilien som modersmål.

Indoeuropæiske
Det meste af Europa og Amerika samt Pakistan, Iran, de nordligste 2/3 af Indien, Bangladesh, Sri Lanka, Nepal m.v. - omkring 3 milliarder som svarer til ca. halvdelen af Jordens befolkning. 
Sino-Tibetanske
Kina, Tibet, Burma samt mindretal i Indien, Nepal, Vietnam m.v. ca. 1,2 milliard
Niger-Congo
Vest, Central, Øst og Sydafrika ca. 400 millioner
Malayo-Polynesiske
Indonesien, Malaysia, Philippinerne, Madagaskar, de fleste stillehavsøer + mindretal i bl.a. Vietnam, Taiwan og New Zealand ca. 300 millioner
Afro-Asiatiske
Nordafrika incl. Etiopien samt Mellemøsten og Arabiske lande ca. 250 millioner
Dravidiske
Sydlige Indien samt mindretal i Pakistan, Nordindien og Sri Lanka ca. 200 millioner
Japansk
Japan ca. 125 millioner
Tyrkiske (altaiske)
Tyrkiet, Centralasiatiske republikker, Mongoliet samt mindretal i Iran og Kina ca. 110 millioner
Koreansk
Nord og Sydkorea samt mindretal i Kina, Japan, Rusland og USA ca. 70 millioner
Tai
Thailand samt mindretal i Burma, Laos, Vietnam mv. ca. 70 millioner
Vietnamesisk
Vietnam ca. 65 millioner
Uraliske
Finland, Estland, Ungarn samt samer og mindretal i Rusland ca. 22 millioner 
Chari-Nil
Mindretal i Sudan, Uganda, Kenya, Tchad mv. ca. 12 millioner 
Mon-Khmer
Kampuchea samt mindretal i Burma, Vietnam m.v. ca. 9 millioner
Kaukasiske
Kaukasusbjergene ca. 7 millioner
Sahar & Mabanske
Mindretal i Centralafrika ca. 6 millioner
Munda sprog
Minoriteter i Nord-Øst-Indien ca. 5 millioner
Papuanske
Ny Guinea samt omliggende øer ca. 2 millioner
Baskisk
Mindretal i Spanien og Frankrig ca. 700.000
Khoisiske
Mindretal i Syd og Sydvestafrika ca. 150.000
Eskimoiske
Grønland samt mindretal i Canada, Alaska og Sibirien ca. 90.000
Australske
Mindretal i Australien ca. 50.000
Burushaski
Mindretal i Kashmir ca. 40.000
Paleo-Asiatiske
Mindretal i Nord-Øst-Sibirien ca. 20.000
Indianske (opdelt i en lang række underfamilier - over 100 sprog i Nordamerika og 1.000 sprog i Sydamerika. Ca. 20 millioner
-  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -
Sprog 
Romanske sprog
Fransk, provencalsk, portugisisk, galicisk, spansk, catalansk, italiensk, sardisk, rætoromansk og rumænsk
Vestgermanske sprog
Engelsk, frisisk, hollandsk og tysk
Nordgermanske sprog
Dansk, svensk, norsk, islandsk og færøsk
Baltiske sprog
Litauisk, letttisk (preussisk)
Slaviske sprog
(stor) russisk, hviderussisk, ukrainsk, polsk, sorbisk/vendisk, tjekkisk, slovakisk, slovensk, makedonsk, serbokroatisk og bulgarsk
Iranske sprog
Nypersisk, kurdisk (oldpersisisk), afghansk, beluchi (avestisk), ossetisk (skytisk)
Indo-ariske sprog
Hindi og urdu, begali m.m., romain (prakrit)(sanskrit)
Albansk
Thrakisk-frygisk sprog
Armensk
-  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -
Sprogenes slægtskab 
Det kommer næppe som den store overraskelse, at nogle sprog står hinanden nærmere end andre. Se bare på de nordiske sprog i forhold til for eksempel afrikanske sprog. Sprogforskere har i årevis studeret alverdens sprog for at finde ud af, hvordan de indbyrdes er beslægtede. Dette slægtskab skal tages helt bogstaveligt: Man kan ofte fastslå, at sprog nedstammer fra andre sprog - og at nærtbeslægtede sprog nedstammer fra det samme udgangspunkt. Ofte kan man endda ved hjælp af skriftlige kilder tegne et stamtræ over sprogenes udvikling gennem århundrederne.
Det står nemlig helt klart, at sprog forandrer sig. Udtaler bliver ændrede, ordforrådet bliver ændret - og selv de grammatiske regler bliver ændret, omend ofte langsommere end udtalen og ordforrådet.

At for eksempel det danske sprog gradvist forandres, kan enhver konstatere, blot ved at læse en gammel bog eller se en ældre film. Bare på 25 år er der sket tydelige forandringer i udtalen af visse ord, ligesom nye ord er dukket op og gamle gået af brug. Sprogets forandring er dog ikke altid er gået så hurtig som netop nu.

Meget tyder nemlig på, at sprog først og fremmest forandrer sig, når mange mennesker lever tæt sammen - altså i storbyer - og har mange kontakter med fremmede mennesker og fremmede sprog. Det danske sprog har forandret sig hurtigt i mange år, fordi København har været et handelscentrum med mange impulser fra den store verden. Fra København har forandringerne spredt sig til resten af landet. Svensk har forandret sig langsommere, fordi Sverige ligger knapt så centralt, og islandsk endnu langsommere.

Sprog forandrer sig ofte på den måde, at mennesker efterligner "forbilleder", det vil sige mennesker med høj status. Det lader til at være en helt universel spilleregel. Mennesker har tilstræbt at tale som deres forbilleder eller som magteliten. Blandt andet derfor er det danske Rigssprog baseret på københavnsk. I gennem århundrederne er især skolelærere og præster kommet til Kongens By for at studere. Her har de forsøgt at aflægge sig den hjemlige dialekt og tale ligesom deres lærere på Universitetet - ligesom de handlende - og Kongen. (Lad os bare tage ham med også). Nær de efter nogle års studietid er vendt tilbage til deres landsby, har deres sprog været ændret i forhold til den oprindelige dialekt, men både lærere og præster har været en slags forbilleder for landsbyens befolkning, derfor har disse nøglepersoner kunnet påvirke det sprog, der blev talt i landsbyen. Man mener faktisk, at dette er en af årsagerne til dialekternes gradvise forsvinden i Danmark. Affolkningen af landdistrikterne og den øgede mobilitet spiller naturligvis også en rolle. Hvis nogen tror, at radio og TV har skylden, tager de alvorligt fejl. Det er de færreste, som taler til deres radio og TV. Og det er kun, når man selv taler, at ens sprog udvikler sig.

Man ved faktisk ikke, om selve dette at kommunikere verbalt - altså sprog, er blevet opfundet en eller flere gange i menneskehedens historie. Vi ved, at menneskets udvikling er sket gradvist over hundredtusinder af år, og vi må antage, at sproget er blevet udviklet lige så gradvist. Vi ved også, at mennesker har levet spredt over store dele af Jorden, og at de ikke har kunnet kommunikere med hinanden over de store afstande. Så sprog har i hvert fald udviklet sig på mange forskellige måder i forskellige dele af verden. Men om selve sproget oprindeligt er opstået ét bestemt sted og siden har spredt sig - eller er opstået mange forskellige steder - det ved man faktisk ikke.

Der er imidlertid så stor forskel på den måde, forskellige sprog er opbygget på, så hovedparten af den sproglige udvikling må være foregået helt forskelligt i forskellige egne. Man søger forgæves efter fællesnævnere for alle sprog - for eksempel ord, der betyder det samme på alle sprog. Det eneste, man kan finde, er de såkaldte onomatopoietika, altså lydmalende ord, der efterligner forskellige naturligt forekomme lyde. De har i sagens natur et vist fællespræg. Der er også en tendens til, at ordet "mor" på vældigt mange sprog (men ikke alle) begynder med mo- eller ma-, hvilket kan forklares som universelle babylyde - at den første babypludren på mange sprog er blevet basis for ordet "mor".

Følgende elementer bruges normalt, når sprogforskere studerer et sprog - enhver sprogforsker kan skrive en hel masse om disse emner vedrørende hvert enkelt sprog, så her bringes kun et superkort udsnit:

Fonologi: Hvilke lyde der indgår i sproget. Altså hvilke vokaler og konsonanter. (Ikke hvilke bogstaver eller tegn, der indgår i skriftsystemet, men de faktisk udtalte lyde.)

Morfologi: Orddannelsen. Hvordan de enkelte ord bøjes med endelser, omlyd og så videre. På de fleste sprog bøjes ordene efter tid, tal og kasus, men det er meget forskelligt, hvor meget ordene bøjes. På dansk og engelsk er bøjningsreglerne således meget simplere end på fransk og tysk, hvilket mange skoleelever har måttet sande. På nogle sprog er bøjningerne særdeles halsbrækkende, med et utal af kasus. (F.eks. finsk eller færøsk.) Andre sprog har til gengæld næsten ingen bøjninger. (F.eks. Thai).

Syntaks: Ordstillingen, altså på hvilken måde, ordene stilles sammen til meningsfyldte sætninger. Et punkt, der ofte sammenlignes, er rækkefølgen af subjekt, objekt og verbum. (Grundled, genstandsled og udsagnsled.) På dansk er rækkefølgen: Subjekt-Verbum-Objekt. (SVO) F.eks: Peter kører bilen. I spørgende sætninger VSO: Kører Peter bilen? Samme ordstilling findes i de øvrige nordiske sprog, og blandt andet på engelsk. På tysk anvendes SOV i bisætninger (Peter bilen kører), men SVO eller VSO i hovedsætninger. På hollandsk anvendes oftest SOV, men også SVO. På fransk anvendes også SVO, men her er mere frit valg for andre ordstillinger. Italiensk, spansk, portugisisk og rumænsk foretrækker normalt SVO, men bruger i visse tilfælde andre rækkefølger.

Ordforråd: Altså hvilke ord, som indgår i sproget. Når forskellige sprog sammenlignes med hensyn til slægtskab, tager man ofte udgangspunkt i sprogenes ordforråd. Mange af ordene er ens eller næsten ens på nærtbeslægtede sprog. Når man skal analysere sprogene nærmere, kommer man også ind på låneord. Alle sprog optager af og til ord fra andre sprog, eventuelt bliver udtalen tillempet. I Danmark bruger man betegnelsen "fremmedord" om ord, der for forholdsvis nyligt er tilgået det danske sprog. Imidlertid kan en meget stor del af et sprogs ordforråd være lån fra andre sprog - ja, jo længere man går tilbage, jo flere låneord støder man på, så man let kan komme i tvivl om, hvorvidt der overhovedet kan findes en stabil "kerne" af ord, som er sprogets "egne." Det viser sig dog, at der er visse ord, for eksempel betegnelser for familiemedlemmer og grundbegreber i naturen og livet, som overlever årtusinder uden nævneværdige forandringer - disse ord er særligt interessante med hensyn til sprogs slægtskab - idet disse ord tilsyneladende kan føres langt tilbage - til de oprindelige sprog, som nutidens er dannet af.
Den langt største familie af sprog, som antages at have et fælles udgangspunkt, er de indoeuropæiske sprog. Her er nogle eksempler på ord i udvalgte indoeuropæiske sprog:

• Udstationering
• Onlineundervisning
• Weekendkurser

God undervisning